"Blue Line viste sig at være en rigtig god sparringspartner, som igennem god dialog hjalp os med at fastsætte den optimale konfiguration."
Brüel & Kjær: "Blue Line har været gode til at sætte sig ind i vores behov"
Overvågning af lyd og vibrationer 24/7 i det maritime miljø kan være udfordrende. Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurement, som leverer avanceret teknologi til måling af lyd og vibrationer, havde brug for et vibro-akustisk målings- og overvågningssystem til en applikation, der skulle bruges til at kontrollere skibets støjbillede.
I denne forbindelse havde Brüel & Kjær brug for en industricomputer, der kunne håndtere de udfordrende maritime forhold, som systemet skulle leve under.
”Vi havde indledningsvist mange uafklarede spørgsmål til det tekniske. Blue Line viste sig i denne forbindelse at være en rigtig god sparringspartner, som igennem god dialog hjalp os med at fastsætte den optimale konfiguration. Vi har været rigtig glade for den lydhørhed, Blue Line har vist," fortæller Noel Brown, program manager hos Brüel & Kjær.
PC’en skulle kunne håndtere en høj dataproduktion samt møde de strenge miljømæssige krav, som applikationen krævede. Der var med andre ord brug for en kraftig samt robust industricomputer.
”Blue Line leverede lige præcis denne løsning,” uddyber Noel Brown.