Robust hardware til al slags vind og vejr
Der stilles store krav til computerhardware i det maritime miljø. Forhold som vand, vejr og vibrationer er ikke de eneste udfordringer. Et stigende behov for innovativ opsamling og analyse af data driver markedet mod stadig mere krævende løsninger. Blue Line er specialist i industrielle computere, panel PC’er og monitorer til netop disse behov.
Innovative løsninger offshore
Blue Lines maritime hardwareløsninger anvendes ikke kun i skibstrafikken og søværnet, men også til inspektion og offshore på olie- og gasplatforme samt vindmøller. Vores industricomputere, -panel PC’er og -monitorer anvendes bl.a. til processtyring, visualisering, kommunikation, overvågning og databearbejdning. Brug Blue Line som jeres partner til at skabe innovative IT-løsninger offshore.
Sikkerhed og standarder
Blue Line leverer Marine PC’er, Marine Panel PC'er og Marine Monitorer, der er designet og testet efter standarderne DNV 2.4, IEC 60945 og IACS E10. Opnå sikker procesautomation overalt på skibet og få udbytte af den nyeste IT-teknologi.
Blue Line ECDIS serie er endvidere certificeret og specielt designet for martime applikationer på broen med bl.a. ECDIS kompatibilitet, brightness dimming og projective capacitive multi touch.
Altid optimeret til behovet
Produkttilpasning er Blue Lines speciale. Industricomputere, -panel PC’er og -monitorer tilpasses efter jeres behov, fra simple ændringer af bl.a. I/O-tilslutninger og indstikskort til det helt igennem skræddersyede produkt. Løsninger bygger som udgangspunkt på en kombination af eksisterende standardmoduler, som betyder en lavere omkostning og en hurtigere time-to-market sammenlignet med anden elektronikudvikling. Blue Lines ydelser kan også omfatte 3D konstruktion og mekanisk design, ligesom vi også kan tage hånd om miljøtests og certificeringer.
Store besparelser ved at anvende samme platform over lang tid
Blue Line kan levere den samme hardwareplatform i mange år. På den måde undgår I besværlige opdateringer af dokumentation, godkendelser, image, firmware, tests m.v. Kort sagt opnår I store besparelser med en teknologisikring af jeres hardware i mange år.
I nogle tilfælde kan vi levere den samme platform i mere end 10 år.