Robust mobil computer opsamler data i ekstremt vejr

Blue Lines Rugged Notebook var med på en forsknings-ekspedition til Nordpolen. Som led i en international FN-baseret grænsedragning i det Arktiske Ocean har den danske stat, på vegne af Grønland, netop foretaget en 6 uger lang ekspedition (LOMROG III).

Forskerne på Nordpolen valgte Blue Line

Den danske stat har på vegne af Grønland netop foretaget en 6 uger lang ekspedition (LOMROG III) med den chartrede svenske isbryder ODEN.

Store dele af det Arktiske Ocean er dækket af 1-2 meter tyk havis og visse steder op til 4 meter, hvilket stiller store krav til skib og mandskab. 

"Vores gruppe arbejdede med isalger, dvs. mikroskopiske planter der sidder inde i bunden af havisen. De har tilpasset sig det næsten helt mørke og kolde miljø med vandtemperatuer 1-2 grader under frysepunktet. Næsten dagligt blev vi fløjet ud på havisen med helikopter for at bore iskerner ud og indsamle prøver til analyse," fortæller Associate Professor Phd Lars Chresten Lund-Hansen.

Ekstremt vejr

"Vi vidste, at vejret ikke altid var lige godt deroppe med tæt tåge, blæst og snevejr, så vi valgte at købe en Blue Line Rugged Notebook til opsamling af data. På isen målte vi f.eks. hvor meget lys der var under isen, vandets temperatur og salinitet."


"Vi havde brug for en PC, der kunne tåle transport i helikopter og tåle at blive brugt udendørs i ret så ”blandet vejr”, og som samtidigt havde en skærm der kunne læses underdørs i perioder med solskin," fortsætter Lars Chresten Lund-Hansen.

Lavt strømforbrug

"Og jeg må sige, at vi har været meget tilfredse med vores køb. Vi havde vores robust mobile computer fra Blue Line med ud på 37 isstationer i helikopter, og den levede klart op til vores forventninger. Den brugte ikke meget strøm og kunne sagtens gennemføre den dataopsamling som vi havde planlagt og med opladning ombord."

"For en sikkerheds skyld havde vi et ekstra batteri med ud på isen, men det fik vi ikke brug for. I løbet af de 6 uger sejlede vi mere end 3.500 km på turen fra Svalbard til Nordpolen, som vi nåede d. 23. august og tilbage til Svalbard," slutter Lars Chresten Lund-Hansen.