I Københavns og Frederiksbergs Kommune kører intelligente bycykler fra Gobike rundt i byen. Blue Line har leveret 1860 tablet PC'er, der sidder på bycyklerne fra Gobike.
1860 nye bycykler i København og på Frederiksberg med intelligente tablet PC'er fra Blue Line
1860 cykler kører rundt på vejene i København og på Frederiksberg. København og Frederiksberg cementerer sin position som international fyrtårn for intelligent cykel-infrastruktur. Og inspirationskilde til andre storbyer, som både vil tilbyde moderne service til pendlere og turister - og ikke basere sin vækst på bilisme alene.
Hvad vil du sige, hvis der altid stod en elcykel klar til dig ved togstationen eller arbejdspladsen – og samtidig kunne du navigere gennem byen med online kort og få informationer via GPS, købe togbilletter og få informationer om seværdigheder og køreplaner? Gobike sørger for at integrere de forskellige transportløsninger. Gobike gør det endnu lettere og nemmere at benytte offentlig transport. Fra din PC eller Smartphone kan du planlægge hele din tur fra A til B. Ikke mindst er du sikker på, at cyklen står klar til dig, når du har brug for den. Gobike er med andre ord meget mere end en cykel.
Gobike er en intelligent og smart løsning, der hjælper på både trængslen og byforureningen i København og på Frederiksberg. ”Hos Blue Line er vi meget stolte af at være en del af denne løsning, som ikke er set før. En ægte innovativ nyhed som netop er det, Danmark skal leve af,” siger Blue Lines CEO Niels Pedersen.